torsdag den 14. oktober 2010

Dag 14 - Las Vegas

Er blevet medlem af Sahara Hotel Club. Det skulle give en masse fordele, bl.a. ret til et gratis dagligt træk på en spillemaskine med chance for at vinde 10.000 US. Vi har nu ikke vundet endnu, men der er en sidste chance i morgen. De andre fordele har vi endnu ikke fundet ud af. På værelset hænger et skilt som opfordrer til at spare på energien, så vi husker at slukke lyset når vi forlader værelset. Vi vil ikke skyld i at elforbruget i Las Vegas løber løbsk.
Kom sent ud af sengen, men det er ikke noget problem, for her serveres morgenmad 24/7. Kiggede igen lidt på byen og tog bl.a. en køretur på The Strip. Der blev også tid til en rundtur (med bus) på Las Vegas Speedway. Et flot anlæg med plads til 170.000 tilskuere og parkering til 45.000 biler. Det må da siges at være en slat.
Om aftenen var vi til et Vegas Show “Legends in Concert” på Harrahs. I hvert fald et par læsere af denne blok kender dette show, og specielt til en af dem: Jo, “Matt” Elvis var der.

1 kommentar:

  1. Nå der var I! Var blevet lidt bekymret for, om I havde spillet alle pengene op og var blevet anholdt som subsistensløse.

    Vi boede også på Sahara da vi var i LV i 04. Et udemærket hotel. ALT er 24/7 i Las Vegas - et skørt og fantastisk sted. Jeg var lige inde på DMI og kunne se, at I har fantastisk vejr!

    Hyg jer!

    SvarSlet