Dag 17 - 4 forskellige stater på een dag - og en Nationalpark

Begyndte dagen med at køre nordpå i New Mexico. Første stop var 4 corners, det eneste sted i Usa hvor 4 stater har et fælles punkt. Det er New Mexico, Utah, Arizona og Colorado. Så det er faktisk muligt at komme til 4 forskellige stater i løbet af et splitsekundt.

Derefter en kort køretur til en dejlig Nationalpark Masa Verda. Dejlig natur og mærkelige små huse bygget ind i klipperne. De er omkring 800 år gamle. En meget stor park med 80-90 kilometer veje. Der er mange "lookouts", udsigtspunkter. Nogle af dem ligger 300-800 meter fra parkeringspladserne, men der findes heldigvis også "lookouts" kun 10 meter fra bilen, så dem nappede vi.

Herfra gik turen østpå gennem det sydlige Colorado gennem bl.a Durango og andre småbyer. Da vi ikke gad køre mere fandt vi et dejligt værelse på et motel i Pagosa Springs, Colorado. Og så ligger værelset meget centralt, siger Jan, lige ved siden af ismaskinen.

Dag 16 - en ny bil, en køredag, lidt Route 66 og et lukket Meteor Krater

Besluttede at vi ikke ville køre videre i vores bil, da den havde en stor bule foran og kølerhjælmen ikke kunne åbnes. Desuden var den meget snavset og trængte til en støvsugning. Kontaktede udlejeren som ville komme med en ny i løbet af nogle timer.

I mellemtiden spiste vi morgenmad på Mr. D´s Diner i Kingman og så lidt på den gamle Route 66 samme sted. Ved 13 tiden var den nye bil klar, og vi besluttede, at i dag måtte blive en køredag, da vi er kommet noget bagefter i forhold til vor plan. Det er trods alt langt til Virginia.

Så ind i en frisk og ren bil og østpå ad I40. Vi kørte hele vejen fra Kingman i Arizona til Gallup i New Mexico.

Undervejs havde vi et par afstikkere bl.a. til Seligman, en flække på den gamle route 66. Var også ved det store Meteor Krater lidt vest for Flagstaff bare for at finde ud af, at det var lukket for i dag. Troede ikke at man kunne lukke et kæmpestort hul i jorden med en diameter på 1000 meter. Men et kan man altså.

Ved 20 tiden fandt vi et motel i Gallup og fandt ud af at vi skulle stille uret en time frem, så vi nu er 8 timer efter Danmark.

Dag 15 - Hoover Dam og Grand Canyon

Kørte fra Las Vegas efter morgenmaden og satte kursen mod Hoover Dam. Her har de bygget en ny bro over kløften: Der kan dog endnu ikke køres på den. Efter Hoover Dam satte vi kursen mod Skywalk ved Grand Canyon. Kørte sydpå ad Hwy 93, men kort tid efter Hoover Dam stoppede trafikken fuldstændig. Efter en rum tid begyndte flere biler at vende om. Det samme gjorde vi, hvilket betød en kæmpe omvej. (For feinsmackere: Tilbage over Hoover Dam til Californien, ned ad Hwy 95 for på et tidspunkt at krydse over til Arizona ad California 163 og Arizona 68 til Kingman. Herefter nordpå ad 93 indtil vi fandt vejen til Skywalk).
Herfra var der 49 miles til Skywalk, heraf 15 på en utrolig hullet og støvet grusvej. Men vi nåede da frem og så endda solen gå ned over Grand Canyon.
Herefter tilbage ad den samme grusvej i mørke - ikke så morsomt. De sidste 70-80 kilometer til Kingman var af en lille landevej, hvor det var bulder mørkt. Mens Jan kørte hoppede der pludselig et ret stort dyr på størrelse med en lille hjort ud på vejen og blev ramt. Det skete ikke noget med os, men bilen fik en kæmpebule i fronten. Dyret blev sikkert slået ihjel. Vi kunne ikke se det fordi det var bulder mørkt. Kunne heldigvis køre de sidste 50 kilometer til Kingman, hvor vi fandt et motel.

Dag 14 - Las Vegas

Er blevet medlem af Sahara Hotel Club. Det skulle give en masse fordele, bl.a. ret til et gratis dagligt træk på en spillemaskine med chance for at vinde 10.000 US. Vi har nu ikke vundet endnu, men der er en sidste chance i morgen. De andre fordele har vi endnu ikke fundet ud af. På værelset hænger et skilt som opfordrer til at spare på energien, så vi husker at slukke lyset når vi forlader værelset. Vi vil ikke skyld i at elforbruget i Las Vegas løber løbsk.
Kom sent ud af sengen, men det er ikke noget problem, for her serveres morgenmad 24/7. Kiggede igen lidt på byen og tog bl.a. en køretur på The Strip. Der blev også tid til en rundtur (med bus) på Las Vegas Speedway. Et flot anlæg med plads til 170.000 tilskuere og parkering til 45.000 biler. Det må da siges at være en slat.
Om aftenen var vi til et Vegas Show “Legends in Concert” på Harrahs. I hvert fald et par læsere af denne blok kender dette show, og specielt til en af dem: Jo, “Matt” Elvis var der.

Dag 13 - Barstow. Route 66 Las Vegas

Kiggede os lidt omkring i Barstow, som er et trafikkundepunkt for Interstate 15 og 40 samt jernbanen. Den gamle Route 66 løber også gennem byen, som ærlig talt ser noget slidt ud. Fra Barstow tog vi den gamle Route 66 til Newberry Springs hvor vi fandt den gamle Bagdad Cafe fra filmen af samme navn. Et kært gensyn, jeg var der også tilbage i 2001.
Herfra krydsede vi ad små veje op til I15 som tog os resten af vejen til Las Vegas. Gjorde holdt i Primm Valley på grænsen mellem Californien og Nevada, hvor vi fik en god frokostbuffet for godt 11 dollar. Samtidig åd spillemaskinerne også lidt af vores dollerbeholdning.
Vi bookede os ind på Sahara på Las Vegas Strip sidst på eftermiddagen. Herefter var det tid til at kigge lidt på byen - og der er nok at se på. Tog bl.a. en tur op i Stratosphere tårnet (110 etager højt). På toppen af bygningen er der tre vilde “Rides”. To hvor man bliver slynget ud over kanten og en hvor man bliver skudt op som en raket i et højt tårn på toppen af bygningen. Det skulle prøves. Og hvordan var det så. Ja det var vildt, HELT vildt.
Det blev også til en tur i Downtown Las Vegas - her er om muligt mere lys, glimmer, støj og fest end på The Strip. Det blev lidt halvsent før vi fandt vore senge, eller retter sagt halvt tidligt tirsdag morgen.

Lille sjov video fra Downtown Las Vegas

Lille video fra Perris Autospeedway

Dag 11 og 12 lørdag og søndag - motorløb

Natten til lørdag buldrede det pludselig kraftig på vores moteldør. Udenfor stod en betjent og brokkede sig over, at vi havde parkeret på en handikap plads. Spurgte ham om han ville flytte vores bil, da vi på det tidspunkt havde indtaget vores Nightcap og ikke så os i stand til at køre automobil. Det ville han ikke, så den fik lov til at blive stående.
Lørdag var vi på Fontana banen ved 10-tiden. Brugte en del tid i pitten. Klokken 1330 startede et 300 miles løb i Nascar Nationswide Serien. Optakten var som altid i Usa noget af et show. Kørerne præsenteres (der er 43 af dem), en præst beder en bøn og nationalsangen afsynges af en mere eller mindre god sanger/inde. Denne gang var det David Hasselhoff fra Baywatch, som må siges at tilhøre den sidste kategori. I det splitsekundt den sidste strofe var afsunget drønede 4 store flyvemaskiner i lav højde ind over banen.
Selve løbet var spændende, 4-5 vogne lå gennem hele løbet og kæmpede om førstepladsen. Der var ikke så meget dramatik, kun et par mindre uheld, hvor der blev ødelagt en 3-4 biler.
Dramatik var der til gengæld om aftenen, hvor vi var til Sprintcar på Perris Auto Speedway lidt syd for Fontana. Her var der bl.a. en kører, som troede at det var en fordel at tage den rundt på taget. Men det var det ikke - han måtte udgå. Og for en god ordens skyld: Her blev nationalmelodien også afsunget.
I Perris løb vi ind i Southern California Fair. Nærmest en slags Hjallerup marked, hvor hestene var udskiftet med kalkuner.

Søndag var vi først på banen ved 11-tiden. Løbet startede kl. 12 og optakten var den samme som dagen før, dog med en anden sanger. Der blev kørt 400 miles på 3 timer, så det var et hurtigt løb med kun 4-5 gulfaser. Vinder blev Tony Steward. Selvom der var rigtig mange mennesker, var vi forholdsvis hurtig væk fra banen og kørte til Barstow hvor vi fandt et glimrende motel.

For øvrigt et par meget varme dage med temperaturer omkring de 40 grader.