![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilus_K_78W5bSVNbbkAi_M8XdUv0rB4DR31UY7Vo935Y6MYTgEGeINkf-EO6_NfqS9YJbxnxbPPSAm4LF2g-GS4YAom-em7n8FdRT-cjWD1HjjO-Uvg9S5EGLKdHOS6GB4dkaXmJM5RYHQ/s200/Nascar+museum+030.jpg)
Dagen startede med kraftig regn. Vi fik at vide, at det var fordi der passerede en tyfon et eller andet sted i nærheden. Vist nok Florida. Besluttede at tage ud til motorbanen Road Atlanta alligevel. Spiste morgenmad på en nærdliggende Waffel House hvor vi faldt i snak med nogle lokale. En fortalte om et Nascar Museum i Dawsonville lige i nærheden. Lød spændende da Dowsonville er The Birthplace of Nascar, så vi satte derfor kursen derhen. Det viste sig (selvfølgelig) at "lige i nærheden" var 50 kilometer væk. Men museet var hele turen værd, og så var det indendørs.
På et tidspunkt var jeg lige ved at løbe tør for cigaretter. Og det er altså ikke let af få fat i cigaretter på en amerikansk motorbane, så panikken var ved at brede sig, da jeg pludselig så et stort skilt hvor det stod CAMEL. Sagde til manden ved skiltet at jeg gerne ville købe en pakke Camel. Det har jeg ikke, sagde ham. Men sagde jeg og pegede på skiltet. Nå, sagde han, det et jeg har stjålet ved et motorløb for mange år siden. Fandt heldigvis en pakke i bilen. Var tilbage på motellet ved 22-tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar