lørdag den 9. oktober 2010

Dag 10 - Queen Mary og Hollywood

I dag blev morgenmaden indtaget på dækket af Queen Mary, som ligger i Long Beach havn som motelskib. Brugte et par timer om bord med at bese skibet.

Ved middagstid var vi i Hollywood. Her tog vi med en turbus op til Hollywoodskiltet. Eller så langt man nu kan komme med bil. Det sidste stykke må man gå, hvis man har lyst til en rask spadseretur på 45 minutter op af bakke . Der meldte sig ikke rigtig nogen. Herefter gik turen til Beverly Hills og Bel Air, hvor vi kunne bese en masse høje hække og lukkede garageporte. Chaufføren sagde, at der boede mennesker i de huse, som åbenbart lå bag hækkene. Og der blev nævnt en masse mere eller mindre kendte navne. Men alligevel - en god tur, som tog godt og vel 2 timer.

Vandrede herefter lidt op og ned af Hollywood Boulevard på stjerner med navne på kendte personer. Der blev også tid til at se en tjæresø tæt på Hollywood. Sidst på eftermiddagen var det tid til at sætte kursen østpå ad I10 mod vort motel i Fontana cirka 70 km fra Downtown LA. Om der var trafik på Interstaten? Svaret er JA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar