fredag den 8. oktober 2010

Dag 9 - Solvang til Santa Monica

Morgenmaden blev indtaget på Mortensens bageri i Solvang. Mødte et selskab på 30 danskere som ligeledes havde fundet til Solvang. Nej se, der er jo "bagerens dårlige øje". Og det lignede det da også men smagen var noget amerikaniseret. Blev i byen et par timer. Egentlig en dejlig by, men husene ligner kulisser fra en Morten Korch film. Og ja, plastikstorkene sidder der endnu.
Fandt herefter med lidt besvær Michael Jacksons tilligere Neverland. Det ligger i et meget øde område cirka 18 kilometer nord for Solvang. Kunne kun se indkørslen og tage et kig op af drivewayen. Det er nu i privat eje (og har været det i 15? år). Men det er meget velholdt og minderne om Michael Jackson ses stadig.
Herefter fortsatte vi turen sydpå ad Hwy 1 gennem bl.a. Santa Barbara, Ventura, Malibu Beach og endte på Santa Monica Broadwalk. Og Inge - ledte efter Will Rogders Ranch - men kunne ikke finde den - og ingen kendte noget til den.
Sidst på eftermiddagen kørte vi videre mod Long Beach og løb selvfølgelig ind i "Heawy Trafic". Men vi fandt da et motel ved 18-tiden.

1 kommentar:

  1. Lyder som om I har det herligt og sjovt. Du kunne jo lige have googlet Will Rogers ;) State of California: Will Rogers State Historic Park
    Senest opdateret af inge < for 1 minut siden
    Will Rogers State Historic Pk
    Bedømmelse: 4,4 ud af 5,0 77 anmeldelser
    1501 Will Rogers State Park Rd
    Pacific Plsds, CA 90272-3941, United States
    (310) 454-8212 .... Men stort at i fandt Neverland. Vidste slet ikke, at vi var så tæt på dengang. Fortsat god tur

    SvarSlet